Vin fra Brasilien – Mousserende topvin fra Sydamerika

Miolo vin fra Brasilien

Mousserende vin fra Brasilien på højde med Europa´s?

Brasilien er måske mest kendt for samba, sol og fodbold – men i vinverdenen er landet i stigende grad på radaren. I de kølige bjerge i Serra Gaúcha-regionen, i den sydligste del af Brasilien, finder man vinmarker, der producerer nogle af Sydamerikas bedste mousserende vine. Kan de matche Europa?

Her i Brasilien har vinproduktionen dybe rødder i italiensk og portugisisk vinkyndig indvandring, og klimaet med kølige nætter og varme dage i det sydlige Brasilien giver druer med frisk syre og moden frugt.
Resultatet? Vinho Espumante Brasileiro – brasiliansk mousserende vin – der ofte fremstilles efter den traditionelle metode, som vi kender fra Champagne og med franske vineksperter på sidelinjen,  og vi finder også fransk medejerskab fra den høje hylde, som Moët Hennessy. Og ja brasiliansk vin matcher i forbløffende grad tilsvarende boble fra Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Tyskland og Østrig. For at nævne en god håndfuld.
Og til den lokale vinkel: I Danmark kan du nemt finde 5-10 vinhandlere, der har set lyset og forhandler bla. spansk cava til over 350 kr. flasken. Det regnes for billigt, kvaliteten taget i betragtning.

Så lad os se lidt på varerne:

De vigtigste druesorter

  • Chardonnay – giver friskhed og citrusnoter
  • Pinot Noir – tilfører struktur og røde frugtnuancer
  • Glera – inspireret af Prosecco, let og frugtig

Chardonnay, en verdensborger på flaske

Regioner at kende

  • Serra Gaúcha – hjertet af mousserende vinproduktion, hjemsted for -, Miolo og Chandon Brasil
  • Vale dos Vinhedos – subregion med DOC-status, kendt for kvalitetsfokuseret produktion
  • Campanha Gaúcha – grænseregion mod Uruguay med voksende ry for stille vine

Producenter at prøve

  • Casa Valduga – familieejet, kendt for elegante mousserende vine
  • Miolo – en af landets største og mest prisvindende vinproducenter
  • Chandon Brasil – Moët Hennessy’s brasilianske afdeling, specialiseret i premium bobler

Mad & vin fra Brasilien

Mousserende vin fra Brasilien er en fremragende makker til landets stærkt varierede køkken med markante noter af portugisk og italiensk mad for ikke at sige afrikansk køkken. Den friske syre og perlende tekstur passer til alt fra fisk og skaldyr til cremede retter og endda friterede snacks som coxinha. Og så er de perfekte til festlige lejligheder – brasilianerne ved, hvordan man fejrer med bobler!

Tip: Hvis du vil opleve brasiliansk vinproduktion på nært hold, byder Serra Gaúcha på vinruter med smagninger, rundvisninger og mulighed for at overnatte blandt vinmarkerne.

🗺 Kortoversigt – Serra Gaúcha

Vinsnak
Min vinkælder og din
Lær om vin

Din egen vinkælder

Sådan laver du din egen vinkælder og får bedre vin Drømmer du om din egen vinkælder? Det gjorde jeg også og fik den. I denne

Montalcino Brunello højborg
Toscana

Brunello di Montalcino

Brunello di Montalcino er kongen, men der er en udfordrer Brunello di Montalcino i det sydlige Toscana nede ved Siena er klassisk betragtet en af

Megavin dk

Bedre vin og mad inspiration fra hele verden

Winetalk.dk er Danmarks nok mest globale mad og vin medie:
Vine fra hele vinverdenen
Mad fra restauranter til opskrifter
Se også mad & vin tilbud i din indbakke 1 gang om måneden.
Og mad & vin nyt på winetalk.dk hver dag året rundt

Lande

Vin producerende lande

[child_pages parent_id="35"]