Fyldte blæksprutter med fløjlsblød konsistens i spansk olivenolie

Fyldte blæksprutter fra Conservas De Cambados i Spanien er nænsomt fisket og håndlavet efter den fine gamle tradition med forseglede dåser. Smager det ok? De er faktisk ret så lækre. Det med dåserne bevarer maksimalt smag og holdbarhed. De 8-armede blæksprutter, på spansk Pulpo, er lagt i en olivenolie af meget høj kvalitet for at afspejle den særlige rene og bløde smag, en blæksprutte har. Denne konserves fandt vi hos Grøndals og kommer også i BPA-fri dåser*.
Læs også vor artikel om hvordan du laver fyldte blæksprutter selv.
Eksperten giver gode blæksprutte råd
Martin Grøndal, ekspert i dåsekonserverede fisk og skaldyr og indehaver af Grondals.dk siger “For mig at se, er disse blæksprutter særdeles velegnede som en tapas forret drysset med lidt god flagesalt og frisk citron til et godt glas vin, gerne med en mineralsk friskhed. Denne type blæksprutte udmærker sig ved sin bløde tekstur og smag, som kan være vanskelig at sammenligne med andre typer konserves eller fisk og skaldyr. Den er lidt sin egen.”
Winetalk foreslår en Pinot Grigio fra det nordligste Italien. Noget lækkert skal vi drikke til dette velsmagende uhyre med de mange arme.
Anvendelse af blæksprutter på dåse
En kæmpe fordel ved de lækre blæksprutter, som vi har oplevet, er at smagen er bibeholdt maksimalt i den forseglede dåse, der tilmed har et lavt klimaaftryk. Men også, at holdbarheden er om ikke evig, så meget lang. Den er spist længe før, den udløber.
Endelig oplevede vi i køkkenet, at du kan lave en virkelig lækker frokost eller middag på under 15 minutter. Velvidende, at du spiser sunde dyr fra havet, der er fanget uden trawl, tværtimod. Der er skrappe regler, man kan vælge at overholde, så havets dyr får en meget bedre chance, og så gør vi det også. Du ved:det store økosystem, alt er forbundet i naturen. Også mennesket.
- Blæksprutter til frokost
- Blæksprutter til aftensmad
- Blæksprutter som tapas og en hapser
- Dejlige pulpo i mild olivenolie, fra Grøndals
8 og 10 armede blæksprutter. Få hele historien
“Møre kogte blækspruttearme i fyldig spansk olivenolie der komplementerer blækspruttens milde smag og fløjlsblød konsistens – sprutter, helt uden dikkedar. What you see, is what you get. Klassiske blækspruttearme i olivenolie fra Conservas De Cambados er både møre og smagfulde.” Skriver Grøndals. Og den er god nok.
Fangstmetode: Net (små fartøjer), uden bifangst.
En fin blæksprutte ledsager er denne spanske hvidvin.
Dramatisk historie om havets forunderlige blæksprutter
*Note. Kilde Fødevarestyrelsen.
EU har forbudt bisphenol A (BPA) i emballage og udstyr, der er i kontakt med fødevarer. Stoffet udfases, men overgangsperioden betyder, at nogle produkter stadig kan indeholde BPA. Vil du være ekstra forsigtig, så undgå plast og dåser med BPA.
Denne artikel er ikke sponsoreret, men et godt tip.









