Pugnitello: Druen, der lå gemt i 2000 år, til et universitet fandt den igen

Det lyder som en skrøne: en drue, etruskerne måske dyrkede før romerne overhovedet ankom til Toscana, der forsvandt så fuldstændigt, at den næsten ikke eksisterede længere — indtil et universitet i 1980’erne fandt nogle få overlevende planter og besluttede at finde ud af, hvad de egentlig var. Det er ikke en skrøne. Det er Pugnitellos historie, og det er en af de mest fascinerende fortællinger i hele den toskanske vinverden.

De fleste vinelskere kender Sangiovese og måske Nebbiolo som Italiens store, ædle druer. Få har hørt om Pugnitello — og det er præcis pointen. Denne drue var så tæt på at forsvinde for evigt, at dens overlevelse i dag fortæller en historie om, hvor meget genetisk arv et land kan tabe, hvis ingen passer på det.

“Navnet Pugnitello kommer fra betegnelsen for en knyttet hånd på italiensk”

Pugnitello: druen og dens unikke karakteristika

“Pugnitello” stammer fra det italienske ord “pugno,” der betyder “knytnæve.” Navnet refererer til drueklasens form — en lille, kompakt, konisk klase, der virkelig ligner en knyttet hånd. Det er et af de mest beskrivende navne i hele den toskanske drueverden: se på klasen, og navnet giver sig selv.

Der har også eksisteret en alternativ teori om, at navnet stammer fra det latinske “pugna” — “kamp” eller “strid” — muligvis fra en gammel romersk tradition, hvor soldater fik vin før et slag. Det er en romantisk tanke, men den mest sandsynlige og bedst dokumenterede forklaring forbliver den simple: druen ser ud som en knyttet hånd.

Måske ældre end Rom selv

Pugnitellos nøjagtige oprindelse er ikke fuldstændig klarlagt, men meget tyder på, at druen stammer fra området omkring Grosseto i det sydlige Toscana, og at den kan gå tilbage til etruskertiden — altså før romerne overtog regionen et par århundreder før vores tidsregning. Hvis det er rigtigt, er Pugnitello en af de ældste druesorter, der stadig findes i Italien i dag, ældre end mange af de sorter, vi i dag betragter som klassiske.

Men i løbet af det 20. århundrede forsvandt druen næsten fuldstændigt. Phylloxera-angrebet, der ødelagde europæiske vinmarker i slutningen af 1800-tallet, kombineret med en generel tendens til at vælge mere ensartede, lettere at dyrke druesorter, betød, at sjældne lokale varianter som Pugnitello blev udskiftet eller simpelthen glemt. Det er det, vinforskere kalder “genetisk erosion” — en stille, gradvis tab af biodiversitet, som de færreste lægger mærke til, før det er næsten for sent.

Universitetet, der gravede historien op igen

I midten af 1980’erne begyndte Firenze og Pisa Universiteter et ambitiøst forskningsprojekt: at opspore og dokumentere Toscanas indfødte druesorter, før de forsvandt for altid. I samarbejde med vingården San Felice etablerede de et eksperimentelt vinmarksområde kaldet Vitiarium, hvor sjældne og næsten uddøde sorter kunne studeres og bevares.

Pugnitello var en af de mest spændende opdagelser fra dette arbejde. I lang tid troede man, at druen var identisk med Montepulciano d’Abruzzo — en forveksling, der gav god mening, da de to druer ligner hinanden morfologisk. Det var omfattende DNA-testning udført af Firenze Universitet, der endelig beviste, at Pugnitello var sin egen, unikke sort, genetisk uafhængig af både Montepulciano og den sicilianske drue Perricone, som den også på et tidspunkt blev forvekslet med.

Først i 2002 blev Pugnitello officielt optaget i det italienske landbrugsministeriums nationale register over druesorter. Året efter godkendte den toskanske regionale kommission den til officiel vinproduktion i regionen. De første 600 flasker ren Pugnitello blev produceret i 1995, men det var ikke før 2006-årgangen, at en 100% Pugnitello-vin for første gang blev frigivet til offentligheden.

En drue, der ikke vil dele rampelyset

Pugnitello har mørke, tykskallede bær med en intens blåsort farve, og vinen, den producerer, har en dyb, næsten opak rubinrød farve med karakteristiske violette nuancer, der med tiden bløder op til varmere toner. Druen giver lavt udbytte, hvilket gør vinen forholdsvis sjælden og værdifuld, men den har til gengæld en bemærkelsesværdig modstandsdygtighed mod de fleste almindelige vinsygdomme.

I modsætning til mange druer bruges Pugnitello sjældent i blandinger. De producenter, der arbejder med den, har generelt fundet, at druen klarer sig bedst alene, som 100% Pugnitello — den har simpelthen for meget personlighed til at dele rampelyset med andre sorter.

Hvor finder du den i dag?

Pugnitello er endnu ikke anerkendt i nogen DOC-klassifikation, men findes i en stigende mængde IGT-vine fra Toscana, særligt blandt mindre producenter med fokus på autenticitet og terroir snarere end volumen. San Felice, der hjalp med at redde druen i første omgang, producerer stadig en anerkendt Pugnitello fra sin eksperimentelle Vitiarium-vinmark. Andre mindre, håndværksmæssige producenter har siden taget druen til sig — blandt dem Podere della Bruciata i Montepulciano-distriktet, hvis Tizzo er en hyldest til netop denne sjældne, reddede drue.

Det er en drue, der stadig er ung i sin moderne form — kun omkring fire årtier siden genopdagelsen, mod Sangioveses århundreder af dokumenteret historie. Men det er præcis det, der gør den spændende: du smager noget, der næsten gik tabt, og som vinmagere stadig er ved at lære at forstå fuldt ud.

Smag selv historien: Tizzo fra Podere della Bruciata er en hyldest til netop denne reddede drue. Læs også om gårdens øvrige vine og om Bottiglia og rejsen fra toskansk gård til dit glas.

Se en toscansk vin med den sjældne drue Pugnitello på bottiglia.wine

© 2026 WineTalk.dk / Leisure Media Group Ltd. Alle rettigheder forbeholdes.