Spaghetti alle Vongole

Spaghetti med muslinger/ alle Vongole på italiensk

Spaghetti alle Vongole er pasta og lækre blåmuslinger

Spaghetti alle vongole spises året rundt i Italien. I Danmark er blåmuslinger blevet en fast gæst i kølemontren, så hvorfor ikke kombinere Italiens kærlighed for muslinger og pasta, i øvrigt også juleaften, med en god hjemmelavet Spaghetti alle Vongole?
Husk at bruge den bedste pasta du kan finde, så frisk som mulig. Italiensk mad handler så meget om råvarer. I denne ret som et godt eksempel har du 2 hovedingredienser, hvis de ikke begge er i top shape, så kan det smages. Og er de friske og lækre, ja så vi du og dine evt. gæster nyde det så meget mere.

Det kunne jo også være 3. juledag, hvor mange af os foodies har brug for lidt mad rekalibrering efter dage med dejlig, men meget dansk julemad.

Muslingerne kan være blåmuslinger eller hjertemuslinger, og store rejer er velkomne til festen uden coronapas. Vi er ikke religiøse lige her.

Spaghetti alle Vongole. Her med en version med rejer og muslinger og naturligvis hvidvin

Ingredienser til en nem Spaghetti alle Vongole

1 kg muslinger, måske to forskellige slags?
350 g spaghetti, køb den bedste: frisklavet eller god italiensk producent
3 spsk. ekstra jomfru olivenolie
3 fed hvidløg, skåret i skiver
1/2 rød chili, væk med kernerne og skåret i fint tern
80 -100 ml hvidvin
1 håndfuld persille, hakket
salt, men ikke for meget
peber efter behov

Sådan laver du Spaghetti alle Vongole

  1. Rens muslingerne ved at lade dem trække i saltvand (det skal være salt nok til at smage som havvand) i 20 minutter. Muslingerne vil naturligt filtrere alt grus og sand fra. Hvis de er særligt sandede, gentag processen med en frisk portion saltet vand. Lad efter denne proces trække i usaltet koldt vand i 10 minutter for at skylle overskydende salt af, de har absorberet. Det er naturligvis lun nødvendigt, hvis dine muslinger ikke er fra frysedisken i supermarkedet, hvor de 9/10 gange er rensede.
  2. Kog spaghettien i saltet kogende vand, indtil den er meget al dente (ikke overkogt, med bid) – ca. 2 minutter. Altid rigeligt med vand
  3. Varm olivenolien op i en stor stegepande med låg. Svits forsigtigt hvidløgsskiverne og frisk chili, indtil de er bløde, men ikke farvede
  4. Tilsæt muslingerne til gryden efterfulgt af hvidvinen. Skru op for varmen og dæk med låg
  5. Ryst panden hvert 20. sekund, muslingerne skal være kogt efter 2 minutter eller deromkring. Tag gryden af ​​varmen og kassér eventuelle muslinger, der ikke har åbnet sig, og eventuelle tomme muslinge skaller
  6. Når den er klar, drænes pastaen, mens en kop kogevand gemmes. Tilføj spaghettien med hvidvinen og muslingesovsen, indtil den er godt dækket, tilsæt om nødvendigt noget af det kogevand, du naturligvis har gemt
  7. Rør den friske persille igennem og lad stå i et minut eller to, så pastaen absorberer smagen. Server med et sprødt glas hvidvin

Vinforslag til Spaghetti alle Vongole

Pinot Grigio, Italiens lækre hvidvinsdrue

Friuli og de forførende hvidvine

Det er en af de bedste druer til hvidvin  i Italien efter min mening. Find dem fra Friuli som denne. Obs der er superbillig supermarked Vino Grigio i omløb, for det er blevet et 1/2 kendt brand. Vælg nu en ordentlig udgave som denne:

Jul på italiensk

Det italienske julekøkken med et par gedigne overraskelser

Capocollo, bedre bliver Italiens kød pålæg næppe

Capocollo, bedre bliver Italiens kød pålæg næppe

traveltalk.dk med over 50 artikler om Italien

Vinsnak

Lande

Vin producerende lande

[child_pages parent_id="35"]