Der findes vinhuse, man køber, og vinhuse, man måler andre imod. Giacomo Conterno i Piemonte er det sidste. Huset laver ikke mange vine, det laver dem ikke hurtigt, og det har i over hundrede år nægtet at ændre metode, fordi markedet bad om det. Resultatet er en samling Barolo, som selv modstandere af den traditionelle stil har svært ved at tale udenom.
Fire generationer i Monforte d’Alba
Huset blev grundlagt i 1908 i Monforte d’Alba af Giovanni Conterno, der begyndte at aftappe vinen fra familiens værtshus i stedet for at sælge den i løs vægt. Det var hans søn, Giacomo Conterno, der gav firmaet både sit navn og sin idé. Omkring 1920 satte han en flaske til side, som ikke lignede noget andet i Barolo: en vin, der kun blev lavet i årgange, han fandt gode nok, og som lå år længere på fad end nogen anden. Han kaldte den Monfortino.
Tredje generation, endnu en Giovanni, traf i 1974 den beslutning, der ændrede huset for altid. Frem til da havde Conterno købt druer af andre dyrkere — normal praksis dengang, også blandt de bedste. Han købte i stedet en samlet mark i Serralunga d’Alba på omkring fjorten hektar: Cascina Francia. Fra da af kom vinen fra egen jord, og fra slutningen af 1970’erne blev også Monfortino lavet på druer derfra.
Giovanni døde i 2004, og sønnen Roberto Conterno overtog. Han har ikke rørt ved metoden, men han har udvidet jorden — først med Cerretta i Serralunga i 2008, siden med marken Arione i samme kommune, og i 2018 med det historiske hus Nervi i Gattinara nord for Alba. Det er den samme bevægelse som farfaderens: køb jorden, hvis du vil bestemme over vinen.
Metoden, huset ikke har lavet om på
I 1980’erne og 90’erne delte Barolo sig i to lejre. Modernisterne kortede macerationen ned, brugte små franske barriques og lavede vine, man kunne drikke efter få år. Traditionalisterne blev ved det lange træk. Conterno diskuterede aldrig med. Druerne gærer stadig i uger, ikke dage, med skallerne nede i mosten, og vinen lagrer derefter i store slavonske egefade — botti — hvor træet er gammelt nok til ikke at sætte smag.
Konsekvensen er en vin, der er nærmest utilnærmelig ung. Tanninerne er tørre og fremstående, syren høj, frugten trukket bagud. Til gengæld sker der det med tiden, som er hele pointen: efter ti-femten år på flaske folder Nebbiolo sig ud i roser, tjære, tørret kirsebær og en jordet, næsten mineralsk bund, og de vine holder derfra i årtier. Det er ikke en stil, der belønner utålmodighed. Den belønner en kælder.
Vinene
Barolo Francia — huset i hverdagsudgave, hvis man kan bruge det ord om en vin til flere tusinde kroner. Enkeltmarks-Barolo fra Cascina Francia, i dag som regel bare kaldt Francia på etiketten. Det er den flaske, de fleste møder først, og den, der bedst viser hvad Serralunga d’Alba gør ved Nebbiolo: struktur frem for charme. Vi har skrevet om den i sin egen artikel, Barolo Francia, et ikon i vinproduktion fra Piemonte.
Barolo Monfortino Riserva — husets og for manges vedkommende hele Italiens topvin. Den laves kun i årgange, huset selv finder værdige, og den ligger omkring syv år på store fade, før den overhovedet forlader kælderen. Prisen følger derefter. Hvorfor netop den flaske har fået den status, har vi behandlet særskilt i hvorfor er Giacomo Conterno Monfortino Barolo vinen så berømt?
Barolo Cerretta og Barolo Arione — de nyere marker under Roberto Conterno, begge i Serralunga, begge med hver sin karakter inden for samme håndværk. Og så er der husets Barbera d’Alba fra Cascina Francia, som ofte overses: en Barbera behandlet med den samme alvor som en Barolo, og et af de klogeste køb i hele sortimentet.
Hvad det koster, og hvad man skal gøre
Barolo Francia ligger typisk mellem 1.500 og 3.000 kroner for en nyere årgang, mens ældre og særligt roste år går betydeligt højere. Monfortino spiller i en anden liga igen og handles fra omkring 8.000 kroner og opefter, på auktion ofte mangedoblet. I Danmark findes vinene hos de specialiserede forhandlere og på auktionsmarkedet — de står sjældent på hylden, og de skal som regel opsøges.
Vores råd, hvis huset frister: begynd med Barberaen for at lære håndværket at kende, køb dernæst Francia i en god årgang, og lad den ligge. Springer man direkte til Monfortino og åbner den for tidligt, har man betalt et større beløb for at gøre vinen uret. Det er ikke en vin, man drikker på impuls — og det er nok den mest præcise beskrivelse af hele huset.
Vil du videre i Piemonte, har vi samlet området i vores guide til Barolo, og druen selv i Nebbiolo. Vil du sammenligne med den anden traditionalist-skole, er Bruno Giacosa det oplagte næste stop.
Otte sites, én familie — rejser, vin, sport og skarpe tanker. Udforsk resten af universet.
