Chianti Classico: reglerne og fem vine, der viser hvad den kan

Chianti og Chianti Classico er ikke det samme, og den forskel er den enkeltoplysning, der giver mest igen, når du står ved hylden. Chianti Classico er kerneområdet mellem Firenze og Siena — omkring 7.000 hektar vinmark fordelt på ni kommuner, kendetegnet ved den sorte hane på flasken. Chianti uden Classico er en langt større appellation, der breder sig ud over det meste af det centrale Toscana i syv underzoner. Begge må kalde sig Chianti. Kun den ene kommer fra de bakker, navnet oprindeligt beskrev.

Det er også forklaringen på prisen. En ordentlig Chianti Classico begynder reelt omkring 180-200 kroner i dansk detail, og en Riserva fra et hus, der betyder noget, ligger typisk mellem 300 og 450 kroner. Det lyder af meget for en vin, mange stadig husker som bastflaskens billige rødvin fra 1970’erne. Men det er en anden vin i dag, og reglerne, der gjorde den til det, er værd at kende, før vi når til flaskerne.

Reglerne, der gør Chianti Classico til Chianti Classico

Grundstoffet er Sangiovese. En Chianti Classico skal indeholde mindst 80 procent af druen, og resten må være enten lokale sorter som Canaiolo og Colorino eller internationale som Merlot og Cabernet Sauvignon. Den vigtigste ændring skete i 2006, hvor hvide druer blev forbudt helt. Frem til da havde man kunnet blande Trebbiano og Malvasia i efter Bettino Ricasolis opskrift fra 1872 — en opskrift, der var tænkt til en frisk vin, man drak ung, ikke til den vin, området sælger i dag. Forbuddet mod hvidt er den enkeltbeslutning, der løftede Chianti Classico mest.

Derefter er der tre niveauer, og de handler først og fremmest om tid. Annata er årgangsvinen med mindst 12 måneders lagring. Riserva kræver 24 måneder, heraf tre på flaske. Gran Selezione kræver 30 måneder — og siden 2023 også mindst 90 procent Sangiovese samt druer udelukkende fra husets egne marker. Det sidste er værd at hæfte sig ved: Gran Selezione er ikke bare en dyrere Riserva, det er en regel om ejerskab af jorden.

Vores praktiske råd: køb Annata fra et godt hus frem for Riserva fra et middelmådigt. Producenten betyder mere end niveauet på etiketten.

Hvorfor Radda ikke smager som Castelnuovo Berardenga

Området er lille på papiret og meget uens i praksis. Vinmarkerne ligger fra omkring 250 til over 600 meters højde, og jorden skifter mellem galestro, en smuldrende lerskifer, og alberese, en hård kalksten. Højde giver syre og duft; kalk giver struktur og lagringsevne. Det er derfor en vin fra Radda i nord ofte virker slank, køligt krydret og næsten nervøs i sin syre, mens en fra Castelnuovo Berardenga i sydøst er bredere over skuldrene og mere jordet.

Siden 2023 har appellationen anerkendt forskellen formelt gennem elleve UGA’er — geografiske underenheder som Panzano, Lamole, Radda, Gaiole og Vagliagli — der må stå på etiketten på Gran Selezione. Det er den samme bevægelse, Bourgogne gennemførte for hundrede år siden: væk fra mærket, hen mod stedet.

Fem Chianti Classico, der viser hvad appellationen kan

Vi har valgt fem huse frem for fem flasker, og vi har bevidst taget ét fra hvert sit hjørne af området. Drikker du dem i rækkefølge, har du fået en rundtur i Chianti Classico, som ingen enkelt flaske kan give dig. Priserne er vejledende danske hyldepriser for årgangsvinen; Riserva og Gran Selezione ligger et godt stykke over.

1. Fontodi, Panzano — referencen

Hvis man kun må drikke én Chianti Classico for at forstå, hvad området kan, er det denne. Fontodi ligger i Conca d’Oro, den solvendte skål af vinmarker syd for Panzano, og familien Manetti har dyrket økologisk her siden længe før det var et salgsargument. Årgangsvinen er ren Sangiovese — ingen Merlot, ingen genveje — og den smager af moden morel, tørret salvie og våd sten snarere end af eg. Den er stram i sin ungdom og folder sig ud over tre-fire år på flaske. Fra samme hus kommer enkeltmarken Vigna del Sorbo og den berømte Flaccianello della Pieve. Cirka 275-350 kr.

2. Castello di Volpaia, Radda — den kølige

Volpaia er ikke et slot med en kælder, men en middelalderlandsby, hvor vinproduktionen er fordelt ud i husene langs gaderne. Markerne ligger blandt de højeste i hele Chianti Classico, op mod 600 meter, og det kan smages med det samme: den her vin er lys i farven, høj i syren og dufter af kirsebærblomst og tørret appelsinskal frem for af syltetøj. Den er den mindst muskuløse af de fem og den, vi oftest sætter til bords, når maden ikke er tung. Skal du forstå, hvorfor højde betyder noget i Toscana, begynder du her. Cirka 200-260 kr.

3. Castello di Ama, Gaiole — den elegante

Ama er en lille bygd omkring 480 meter oppe i Gaiole, og huset har i årtier været det sted, hvor Chianti Classico bliver holdt op mod finere selskab end sit eget. Vinene er polerede uden at være søde, med en tanninstruktur, der er fin snarere end grov, og en duft, der trækker mod violer og blyant. Ama er også et af de få vinhuse i Italien, der har bygget et seriøst program for samtidskunst op i sine bygninger — det siger noget om ambitionsniveauet. Toppen hedder San Lorenzo Gran Selezione. Cirka 300-400 kr.

4. Fèlsina Berardenga, Castelnuovo Berardenga — den, der holder længst

Fèlsina ligger i det sydøstlige hjørne, hvor Chianti Classico slipper og Crete Senesi begynder, og på kalkjord der giver vinen ryggrad. Det her er den mest alvorlige af de fem i ungdommen: mørkere frugt, tørre tanniner, en næsten salt afslutning. Til gengæld er det også den, der belønner tålmodighed bedst — Fèlsinas Riserva Rancia fra en enkelt gammel klostermark er en af de få Chianti Classico, vi uden tøven lægger ti år i kælderen. Vil du købe én flaske til at gemme, er det denne. Cirka 200-280 kr. for årgangsvinen.

5. Castello di Monsanto, Barberino Tavarnelle — den historiske

Monsanto ligger vestligt i området og fortjener en plads af en grund, der rækker ud over glasset: Il Poggio, husets Riserva fra en enkelt mark, blev første gang lavet i 1962 og var dermed en af de allerførste enkeltmarks-Chianti Classico overhovedet. Familien Bianchi droppede desuden de hvide druer længe før reglerne krævede det. Stilen er klassisk toscansk — tørret kirsebær, tobak, læder — og årgangsvinen er stadig et af de bedste køb i appellationen. Cirka 200-250 kr.

Og så den, man drikker på gården: Massanera

Ved siden af de fem navne står en anden kategori: de små producenter, man ikke finder på hylden i Danmark, men over en frokost otte kilometer syd for Firenze. Massanera er sådan en — en gård med vin, egen restaurant og Cinta Senese-grise gående udenfor, hvor Chianti Classico ikke er et prestigeprojekt, men det, der bliver skænket til maden. Den slags vin bedømmes ikke på samme skala som Fontodi, og det skal den heller ikke. Vi har skrevet om stedet for sig.

Årgangene, der betyder noget

Toscana svinger fra år til år, og på Sangiovese, som er tyndskallet og sen, slår vejret hårdere igennem end på de fleste druer. Det her er de årgange, vi selv leder efter, når vi køber Chianti Classico til kælderen:

• 2016 — den bedste i nyere tid. Frugt, syre og tanniner i næsten perfekt balance og lang levetid. Køb den, hvis du kan finde den.
• 2015 — fyldigere og mere kraftfuld end 2016, med dyb frugt og masser af lagringspotentiale.
• 2019 — struktureret og med god syre. Både til nu og til gemmen.
• 2013 — en køligere årgang, som gav friske, elegante og velstrukturerede vine med fin syrebalance.
• 2010 — klassisk balance og finesse; ældes yndefuldt og er stadig i god form.
• 2018 — varmere år, men med moden frugt mod friske tanniner. Drikkeklar nu.
• 2006 — dyb og koncentreret, velstruktureret, og mange flasker holder endnu.

Fællestrækket for de gode år er en jævn vækstsæson uden ekstremer. Det er balancen mellem syre og tanniner, der afgør, om en Chianti Classico bliver stor — ikke koncentrationen alene.

Maden: hvad Chianti Classico faktisk er bygget til

Sangioveses høje syre og tørre tanniner gør den til en af de mest brugbare rødvine ved bordet overhovedet. Syren skærer gennem fedt og tomat, tanninerne binder til protein. Til en bistecca alla fiorentina er det nærmest en regional pligt, og vi vil have en Riserva til, ikke en let årgangsvin. Til pasta med tomatbaseret sauce er årgangsvinen derimod den rigtige — Riservaen ville køre hen over retten.

Vildt er den anden oplagte vej. Vildsvineragout, hare, due: her møder tanninerne noget, de kan tage fat i. Svamperetter fungerer af samme grund som med Nebbiolo — den jordede undertone i moden Sangiovese ligger tæt på porcini og trøffel, og en risotto med svampe løfter en midaldrende Chianti Classico mere end nogen bøf. Af oste holder vi os til de lagrede: Pecorino Toscano og Parmigiano Reggiano.

Toscana: hvor det hele begynder

Toscana eller Toskana på dansk er den mest historisk velkendte af de berømte italienske vinregioner takket være det romantiske og smukke landskab, som allerede Hans Christian Andersen beundrede fra sin hestetrukne vogn på vej til og fra Rom. Toskanas uendelige bølgende bakker, cypresskyggede landeveje og bakketoplandsbyer, der kalder på et pitstop.

Men selv uden al den skønhed står Toskana højt vurderet ud fra kvaliteten af sine vine alene, og regionens ry hviler på ikoner som Chianti, Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og naturligvis supertoscanerne. Beliggende i det centrale Italien har Toscana Liguria og Emilia-Romagna mod nord, Umbria og Marche mod øst og Lazio mod syd, mens den vestlige grænse dannes af Det Tyrrhenske Hav. Som næsten alle Italiens tyve regioner har Toscana en lang vinhistorie — den kan spores tilbage til det femte århundrede f.Kr.

Toskanas vinlandskab i dag

I dag er Toskana et af de mest berømte og produktive vinområder i hele Europa, og markerne rækker langt ud over de velkendte røde. Der er tørre, korrekte hvide som Vernaccia di San Gimignano, og søde vine både hvide — Vin Santo, en perle til desserter — og røde som Elba Aleatico Passito. Regionens topvine er officielt anerkendt og beskyttet af en række DOC- og DOCG-titler. På winetalk prioriterer vi gode vine fra Toskana højt, og du finder resten af dem i vores guide til Italiens vine.

Find bedre vine på winetalk

• Vine fra Italien
• Vine fra Frankrig
• Vine fra Spanien
• Vine fra Sydafrika
• Vine fra Tyskland
• Vine fra Østrig
• Vine fra USA

Vinrejser

• Franske vindistrikter: Bordeaux, Bourgogne, Champagne
• Franske vine: Loire og Côtes du Rhône, road trip

I samarbejde med traveltalk.dk