Otte kilometer syd for Firenze, hvor byen slipper og bakkerne begynder, ligger Massanera. Det er ikke et navn, du finder på hylden i en dansk vinbutik, og det er heller ikke meningen. Massanera er den anden slags Chianti Classico: gården, hvor vinen bliver skænket til den mad, den er lavet til, af manden der har dyrket begge dele.
Stedet
Massanera ligger med udsigt over det bølgende landskab, der er selve grunden til, at folk kører den vej. Ejeren, Carlo Cataneo, taler engelsk, tysk og fransk — hvilket i al respekt ikke er hverdagskost blandt italienske vinbønder — og det gør besøget til noget andet end en rundvisning med håndtegn. Gården driver både vinproduktion, agriturismo med ferieboliger og en restaurant, hvor der udelukkende serveres produkter fra ejendommen selv.
Det sidste er ikke en marketingformulering. Kødet kommer blandt andet fra Cinta Senese, den sortbæltede toscanske griseart, som Carlo Cataneo har været med til at avle frem som pioner, efter at racen i årtier var på vej ud. Vin og svin på samme adresse — det er svært at gøre den kombination bedre.
Den nordlige kant af Chianti Classico
Otte kilometer er ikke meget, og det er værd at forstå, hvad den afstand betyder. Massanera ligger i den nordlige ende af Chianti Classico, dér hvor appellationen støder op mod Firenze selv. Det er den varmeste og laveste del af området — langt fra de 600 meter, man finder oppe omkring Radda — og druerne modner tidligere og mere fuldstændigt her end i syd og i højden.
Konsekvensen i glasset er forudsigelig, når man først kender mekanikken: vinene fra den nordlige kant er rundere, mildere i syren og hurtigere klar til at drikke end deres slægtninge fra bjergkommunerne. De er sjældnere de flasker, der vinder blindsmagninger på ti års sigt. Til gengæld er de langt oftere dem, der fungerer med det samme, til et måltid, på en terrasse, i august. Det er ikke en svaghed, det er en stilart — og den passer nøjagtigt til, hvordan Massanera bruger sin egen vin.
Nærheden til Firenze forklarer også resten af forretningen. En gård en halv times kørsel fra Piazza della Signoria kan leve af besøgende på en måde, en gård dybt inde i bakkerne ikke kan, og det er den logik, både restauranten og ferieboligerne hviler på.
Vinene
Programmet er bredere, end en gård af den størrelse plejer at have råd til: hvid, rosé, flere røde og en Vin Santo, der hører til de bedre argumenter for at blive siddende efter desserten. Men det er de to Chianti Classico, der bærer huset.
Årgangsvinen er den umiddelbare af de to. Røde bær, mest kirsebær, en tydelig læderkant, og den tørre, lidt stramme afslutning der er Sangioveses signatur. Den er ikke bygget til kælderen, den er bygget til bordet, og den gør sit arbejde bemærkelsesværdigt godt for pengene.
Riservaen er en anden vin. Den har fået de mindst 24 måneders lagring, appellationen kræver, og det ses på strukturen: mørkere frugt, mere fast tannin, og den egenskab, at hver mundfuld smager af lidt mere end den forrige. Vivino gav 2012-årgangen 4,5 — ikke en dom, vi hænger noget på i sig selv, men et fingerpeg om, at flasken har fundet sit publikum uden for gårdspladsen.
Hvad Massanera er et eksempel på
Chianti Classico er en appellation med to økonomier. Den ene består af huse som Fontodi, Fèlsina og Castello di Ama, hvis flasker rejser til hele verden og bliver bedømt mod hinanden i blindsmagninger. Den anden består af hundredvis af gårde, hvis vin i praksis bliver drukket inden for få kilometer af det sted, druerne voksede.
Det er en fejl at bedømme den anden gruppe på den førstes skala. Massaneras Chianti Classico bliver aldrig en kælder-vin, man gemmer i ti år og trækker frem til en mærkedag. Til gengæld er den præcis, hvad den skal være på et bord i Toscana med kød fra samme jord, og den slags oplevelse kan de store huse faktisk ikke levere. Det er også derfor, prisen er, som den er: du betaler for vinen, ikke for navnet.
Vil du forstå, hvor Massanera står i forhold til resten af området — reglerne, de tre kvalitetsniveauer og de huse, der sætter standarden — så har vi samlet det hele i vores guide til Chianti Classico.
Maden, vinen hører til
Massaneras Chianti Classico er en klassisk bordvin i ordets bedste betydning, og den fungerer bedst i selskab, den kender. Pasta med tomatbaseret sauce er den nemmeste og mest oplagte. Til bistecca alla fiorentina vil vi have Riservaen frem — årgangsvinen bliver kørt over af så meget kød.
Derudover: vildsvineragout, retter med italienske trøfler, og en risotto med svampe, hvor den jordede undertone i Sangiovese møder porcinien halvvejs. Og naturligvis gårdens egen Cinta Senese, hvis du sidder det rigtige sted.
Værd at vide, hvis du kører forbi
- Hvor: cirka 8 km syd for Firenze, i den nordlige ende af Chianti Classico
- Hvad: vingård, agriturismo med ferieboliger og restaurant på samme matrikel
- Vin: hvid, rosé, flere røde, Chianti Classico og Riserva samt Vin Santo
- Specialitet: Cinta Senese-grise, avlet frem på gården
- Sprog: engelsk, tysk og fransk — bestilling er ikke en forhindring
Skal du længere ud i regionen bagefter, har vi samlet hele overblikket i vine fra Italien.
Otte sites, én familie — rejser, vin, sport og skarpe tanker. Udforsk resten af universet.
