Jul i Spanien: Tapas, Turrón og Tempranillo
Jul i Spanien begynder den 8. december og varer til den 6. januar. Så er der ligesom tid til at fejre julen grundigt.
Her kan du få et indtryk af en typisk spansk jul, hvor vi præsenterer en række af de klassiske juleretter og de vine der hører sig til. Der er naturligvis regionale forskelle i skikke og juleritualer i så stort et land, men der er også fællesnævnere.
Under den lange spanske jul spiller julemaden og vin en central rolle. Her får du vor guide for spansk julemad og vin.
Vi har juleguides til bla Tyskland, Østrig, Frankrig, Italien bla..
Julemaden i Spanien er overdådig, familieorienteret og meget præget af den katolske tro. Bliv klogere på spansk jul set fra en kulinarisk vinkel.

Juleaftens Tapas-fest
Spansk julemiddag starter traditionelt med et stort udvalg af tapas og forretter:
- Jamón Ibérico de Bellota – den fineste iberiske skinke fra egetræ-fodrede grise
- Manchego og andre spanske oste – Manchego med membrillo (kvædetæ), Cabrales (blå ost), Idiazábal
- Gambas al Ajillo – rejer sauteret i olivenolie med hvidløg og chili
- Pulpo a la Gallega – galicisk blæksprutte med paprika og olivenolie
- Boquerones en Vinagre – marinerede ansjoser

Tør sherry fra Andalusien og forskellig gedeost og den oprejste ost: den hårde nøddede Manchego fra La Mancha
Vinmatch: Start med Cava – Spaniens mousserende vin lavet efter samme metode som champagne. Brut eller Brut Nature styles matcher saltigheden i skaldyr og ost perfekt. Manzanilla eller Fino sherry er også fantastiske valg – deres salte, nøddeagtige karakter er lavet til skaldyr og iberisk skinke.
Se også: Spansk lam hedder Cordero, og det smager bare fantastisk
Første Ret: Gryderet og Suppe
Escudella i Carn d’Olla (Catalunya)
Traditionel catalansk kødgryderet med pølse, serveret som suppe efterfulgt af kødet.
Sopa de Almendras (Balearerne)
Cremet mandelsuppe – rig og nøddeagtig.
Sopa de Ajo (Castilla-La Mancha)
Hvidløgssuppe med brød, paprika og ofte et pocheret æg.
Vinpairing: Til supper og gryderet er Rioja Crianza eller Ribera del Duero ideelle – Tempranillo-druens modne frugt og moderate tanniner passer til de rige bouilloner. Til hvidløgssuppe fungerer en fyldig hvid Rioja fremragende.
Hovedret: Stegt Kød og Fisk
Cordero Asado (Stegt Lam)

Særligt populært i Castilla y León, er stegt lam med hvidløg og rosmarin en jule-klassiker.
Opskrift (6 personer):
- 1 lammebov (ca. 2 kg)
- 6 fed hvidløg
- Frisk rosmarin
- Hvid vin
- Olivenolie
- Salt og peber
- Gnid lammet med salt, peber, hvidløg og rosmarin
- Drys generøst med olivenolie
- Steg i ovn ved 180°C i ca. 2 timer, overhæld med vin undervejs
- Lad hvile 15 min før udskæring
Vinmatch: Rioja Reserva eller Gran Reserva er THE pairing til lam – Tempranillo’s struktur, krydrede noter og modne frugt er skabt til dette. Ribera del Duero Gran Reserva er endnu kraftigere. Priorat med sin koncentration og mineralitet fra skiferjord er et luksuriøst valg. For noget anderledes prøv Garnacha fra Monsant eller Campo de Borja – peppret, frugtfuld og med vild karakter.
Rioja rødvin fra ung og spæd til fuldt udfoldet Gran Reserva
Rioja rødvin fra ung og spæd til fuldt udfoldet Gran Reserva
Se også: Mirat en dejlig vin fra Ribera del Douro
Andre Hovedretter til Jul i Spanien:
Cochinillo Asado (Castilla y León)
Stegt pattegris – sprødt, gyldent skind og mørt kød.
Besugo al Horno
Ovnstegt havbras med citron og hvidvin.
Pavo Trufado de Navidad
Julekalkun med trøfler – luksus og tradition forenet.
Vinpairing til Fisk og Fjerkræ: Til havbras eller anden hvidfisk er Albariño fra Rías Baixas perfekt – mineralsk, sprød med citrus og salte noter. Godello fra Valdeorras eller Verdejo fra Rueda er også fremragende. Til kalkun fungerer moderat-fyldig Tempranillo eller endda en kølig Mencía fra Bierzo godt.
Ingen jul i Spanien uden lækre Desserter som Turrón, Polvorones og Roscón
Turrón
Spansk nougat findes i to hovedvarianter:
- Turrón de Alicante – hård nougat med hele mandler
- Turrón de Jijona – blød, cremet nougat

Spansk Nougat: Turron i forskellige læker varianter og så en sød sherry
Polvorones og Mantecados
Smuldrende småkager lavet med svinefed, mandler og krydderier.
Roscón de Reyes
Ringformet kage med kandiseret frugt, spises den 6. januar. Indeholder en lille figur – den der finder den får held i det nye år!

Sherry er oplagt som julevin i Spanien, men der er andre søde dessertvine: Pedro Ximénez sherry er flydende dessert i sig selv – den er så sød, tyk og fyldt med rosiner og figner at den kan hældes over is eller nyde ved siden af turrón. Moscatel de Valencia har en lettere, mere blomsteragtig sødme der passer til småkager. Til roscón er Cava Semi-Seco en festlig mulighed.
Det spanske julebord viser, hvor mangfoldigt julemad og vin kan kombineres, lige fra Galiciens fiskeretter til Andalusiens intense smage. Hvis du vil udforske Spaniens kulinariske traditioner endnu dybere – og se, hvordan vin skaber balance fra nord til syd – så læs også vores featured artikel:
Spansk mad og vin fra Nord til syd










